Patient Foreningernes Samvirke  
Rosenlyparken 36, DK-2670 Greve.    
Telefon +45 56 63 01 15 - Fax +45 43 69 06 42    
Bank: Jyske Bank Reg.nr.5035 konto 128703-7    
Startside Etik i PFS Bestyrelsen Vedtægter Kontingent Medlemmer
Igangsætter Indmeldelse Indhold Links Pressemeddelelser Medlemsmøder
 
Vedtægter for Patient Foreningernes Samvirke

§ 1.Navn og hjemsted

Foreningens navn er: Patient Foreningernes Samvirke. Foreningens hjemsted er Greve kommune.
§ 2. Formål

Foreningens formål er: at fremme samarbejdet og erfaringsudveksling mellem medlemmerne, at fremme medlemmernes økonomiske muligheder, at varetage fælles interesser overfor myndigheder og offentligheden, at udpege repræsentanter til offentlige nævn og råd, at fremme en bred og etisk funderet forskning.

§ 3. Medlemmer

Som medlem af Patient Foreningernes Samvirke kan optages foreninger, hvis virke omfatter anerkendte sygdomme eller lidelser, samt foreninger, hvis virke er at fremme patienters sygdoms- og/eller sundhedsforhold.
Stk. 2. Det er en forudsætning for medlemskab, at foreningen har en demokratisk valgt bestyrelse.
Stk. 3. Medlemskabet skal godkendes af repræsentantskabet.
Stk. 4. Medlemmer betaler et af repræsentantskabet fastsat kontingent.

§ 4. Foreningens organisation

Foreningen består af repræsentantskabet og bestyrelsen.

§ 5. Repræsentantskabet

Repræsentantskabet er foreningens øverste myndighed.
Stk. 2. Hver medlemsforening kan møde med maksimalt 2 repræsentanter. Repræsentanterne vælges af den enkelte forenings bestyrelse eller generalforsamling, og meddeles forinden repræsentantskabsmødets indkaldelse til foreningens sekretariat.
Stk. 3. Det ordinære repræsentantskabsmøde afholdes inden udgangen af maj måned. Indkaldelse til dette møde skal ske senest 1 måned før afholdelse. Der indkaldes til repræsentantskabsmøde med angivelse af følgende dagsorden: Valg af dirigent. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i den forløbne periode til godkendelse. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab og meddelelse af decharge. Bestyrelsens forslag til handlingsprogram for det næste år. Behandlingen og godkendelse af budget. Valg af bestyrelsesmedlemmer. Valg af 4 suppleanter. Valg af revisor. Indkomne forslag. Godkendelse af nye medlemmer. Forslag til afholdelse af det næste ordinære repræsentantskabsmøde. Eventuelt.
Stk. 4. Dirigenten afgør alle spørgsmål vedrørende sagernes behandling. Afstemning sker ved håndsoprækning, medmindre 1 stemmeberettiget deltager forlanger skriftlig afstemning, eller denne afstemningsmåde bestemmes af dirigenten.
Stk. 5. Hver forening har en stemme, og der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Stk. 6. Beslutninger på repræsentantskabet træffes ved almindelig stemmeflerhed, medmindre andet er angivet i vedtægterne.
Stk. 7. Repræsentantskabet fastsætter - i forbindelse med valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter - antallet.
Stk. 8. Der føres protokol over det på repræsentantskabsmødet passerede, og denne protokol underskrives ved repræsentantskabsmødets afslutning af dirigenten.
Stk. 9. Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Regnskabet revideres af to interne revisorer, der vælges af repræsentantskabet.

§ 6. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde

Ekstraordinært repræsentantskabsmøde afholdes, når bestyrelsen, eller mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftligt ønske herom, ledsaget af forslag til dagsorden, og indkaldes af bestyrelsen - senest 6 uger efter en sådan begæring fremkomst - med mindst 14 dages varsel og angivelse af dagsorden. Med undtagelse af § 5,
Stk. 3, finder bestemmelserne i § 5 finder tilsvarende anvendelse for afholdelse af ekstraordinært repræsentantskabsmøde.

§ 7. Bestyrelsen

Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær og fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 2. Bestyrelsen skal afholdes mindst 4 møder årligt.
Stk. 3. Der føres referat af bestyrelsesmøderne. Ethvert bestyrelsesmedlem er berettiget til kort at få sin afvigende mening ført til referat.
Stk. 4. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen og afgår skiftevis hvert andet år. Suppleanterne vælges for 1 år ad gangen.
Stk. 5. Bestyrelsen kan nedsætte udvalg.
Stk. 6. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når et flertal af medlemmerne er til stede. Beslutningerne træffes ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 7. Alle tillidshverv er ulønnede.
Stk. 8. Bestyrelsen kan ansætte personer til at varetage administrative opgaver for foreningen.
Stk. 9. De i administrationen ansatte kan ikke være medlemmer af bestyrelsen eller foreningens udvalg.
§ 8. Tegningsret

Foreningen tegnes af formanden eller næstformanden for bestyrelsen samt kassereren, to i forening. Disse kan meddele prokura i forening.

§ 9. Regnskab

Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Regnskabet revideres af to interne revisorer, der vælges af repræsentantskabet.

§ 10. Vedtægtsændringer

Vedtægtsændringer kan ske, når 2/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede medlemmer af foreningen stemmer for.

§ 11. Foreningens opløsning

Beslutning om foreningens opløsning kan ske på et repræsentantskabsmøde, hvor mindst 2/3 af samtlige medlemmer stemmer for ophævelsen. Såfremt der ikke er fremmødt 2/3 af samtlige medlemmer, kan der med mindst 14 dages varsel indkaldes til nyt repræsentantskabsmøde med det ene punkt på dagordenen. Her kan det ved almindeligt stemmeflertal blandt de fremmødte besluttes at opløse foreningen.
Stk. 2. Træffer repræsentantskabet beslutning om foreningens opløsning, skal der samtidig træffes beslutning om anvendelse af foreningens midler til fremme af foreningens formål, eller et dermed beslægtet almennyttigt formål, hvilken beslutning kræver godkendelse af Indenrigsministeriet.

§ 12. Ikrafttrædelse

Nærværende vedtægter træder i kraft straks efter vedtagelse på det stiftende repræsentantskabsmøde. Vedtaget på stiftende repræsentantskabsmøde den 21. marts 1998, ændret på repræsentantskabsmødet den 19. maj 2001, ændret på repræsentantskabsmødet den 28. april 2007